fp4Kontakt os:

Tovholderuddannelse for frivillige

workplace 1245776 1920
 
Med støtte fra Vellivforeningen udbyder Frivilligcenter Slagelse i starten af 2020 endnu engang en tovholderuddannelse for frivillige, der allerede nu eller fremadrettet skal have rollen som tovholder, netværkskoordinator, el.lign. for grupper.
Igennem uddannelsen vil du blandt andet blive klædt på til at kunne lede en frivilliggruppe samt blive introduceret til metoder til at skabe og/sikre rummelige gruppemiljøer. Uddannelsen vil blive tilrettelagt gennem et weekendinternat samt en efterfølgende temaaften.
 
Det sker:
Weekend internat: Lørdag d. 8 februar 2020 – søndag. 9. februar 2020 på Musholm Ferie- Sport- og Konferencecenter i Korsør v/ psykolog Lene Mogensen. Internatet er inkl. overnatning og forplejning.

Uddannelsen vil berøre temaer som: Roller, position og dynamik i grupper, generel introduktion til facilitering af grupper, kollegial supervision, rollen som frivillig, metoder til at skabe rummelige gruppemiljøer samt tilpasning af rammer.
Undervisningen vil blive tilrettelagt som en blanding af oplæg, praktiske øvelser, gruppearbejde og fælles refleksion med mulighed for erfaringsudveksling mellem deltagerne.
 
Temaaften: Opfølgende / afsluttende temaaften
Som opfølgning på weekendinternatet vil der blive afholdt en temaaften, som vil tage udgangspunkt i deltagernes konkrete ønsker og behov. Dato og tidspunkt for temaaftenen planlægges sammen med deltagerne. Der vil efter uddannelsens afslutning være mulighed for oprettelse/eller deltagelse i et lokalt erfaringsnetværk for frivillige tovholdere.

Hvem kan deltage?
Uddannelsen henvender sig til frivillige og ansatte, der i deres frivillige sociale arbejde allerede nu eller fremadrettet skal varetage opgaver som tovholder, netværkskoordinator, gruppeleder eller lign. Det kræver ikke nogen særlige forudsætninger i form af uddannelse eller lign. at deltage, men det er vigtigt, at man bidrager aktivt i de øvelser og diskussioner, som er en del af undervisningen.

Tilmelding
Det er 15 pladser på kurset, og det er gratis at deltage. For at blive optaget på uddannelsen, skal du udfylde et mindre ansøgningsskema, hvor du beskriver, hvorfor kurset er relevant for dig og dit frivillige virke. Da der er et begrænset antal pladser til uddannelsen, kan vi ikke garantere at alle ansøgere kan komme i betragtning. Eventuelle besked om afslag vil ske umiddelbart efter ansøgningsfristen den 26. januar 2020.
Ansøgningsskemaet finder [her]. Når det er udfyldt, kan du sende det på mail: info@frivillig-slagelse.dk eller aflevere det fysisk på kontoret.
Medlemmer af Frivilligcentret har fortrinsret.

OBS: Tilmeldingsfrist d. 26. januar 2020