fp4Kontakt os:

Er du vores nye Træningsmakker?

Har du lyst til at dyrke motion og gøre noget godt for et andet menneske? Så er du måske den Træningsmakker, som vi leder efter!

Hvem er du? Du er et rummeligt menneske med et åbent sind, som har tid og lyst til at træne med et andet menneske.

Måske har du selv haft psykisk sårbarhed inde på livet, som gør, at du har en særlig forståelse for at nogle dage er bedre end andre - eller måske har du bare lyst til at gøre en forskel og være noget for et andet menneske.

Det kræver ikke noget særligt udover godt humør og gode sko at være med. Det vigtigste er, at du har lyst til at mødes med et andet menneske om en motionsform, som i begge synes er sjovt.

Vi forventer, at du...

  • Først og fremmest har tid, lyst og overskud til at være sammen med et andet menneske.
  • Kan binde dig i en periode, og kan deltage i træningsaktiviteter med din makker 1-2 gange ugentligt.
  • Vil gennemføre et lille kursus på ca. 3 timer, før du starter som træningsmakker.
  • Er over 18 og bosiddende i Slagelse kommune.

Til gengæld giver vi dig...

  • Mulighed for at dyrke motion og samtidig udvide dit sociale netværk.
  • Mulighed for at indgå i et team af dedikerede frivillige.
  • Oplevelsen af at være med til at gøre en forskel i et andet menneskes liv.
  • Erfaringer med sociale projekter.
  • Mulighed for at have indflydelse på udviklingen af projektet.

Hvad er Træningsmakker?
Træningsmakker udspringer af et samarbejde mellem Center for Psykosocial Udvikling Slagelse og Frivilligcenter Slagelse - og er en aktivitet under projekt 'Sammen til nye fællesskaber'. Træningsmakker henvender sig til personer, der pga. psykisk sårbarhed har svært ved at komme i gang med at leve et mere aktivt hverdagsliv. Som frivillig træningsmakker kan du være den støtte, der skal til, for at et andet menneske kan komme ud ad døren og i gang med at dyrke motion.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Banner STNF