fp4Kontakt os:

Vær med i Læsegruppen!

Er du en læsehest, og har du lyst til at dele dine læseoplevelser i et fællesskab med andre mennesker? Så vær med i Læsegruppen i projekt ’Sammen til nye fællesskaber’.

reading pixabay

Læsegruppen er for dig, der er, eller gerne vil være med i et frivilligt læsefællesskab, men har svært ved at finde ind i et. I Læsegruppen kan du møde andre i samme eller lignende situation. Du kan møde mennesker, der ligesom dig elsker at læse og tale om bøger og tekster. Det kan være, du har haft en lang læsepause, og har brug for inspiration til at komme i gang igen.

Læsegruppen kan bruges som et springbræt og introduktion til nogle af de andre frivillige læse fællesskaber som findes i fx foreninger eller på biblioteker rundt om i Slagelse Kommune.

Vi mødes i Frivilligcenter Slagelse på Østre Skole, Skovsøgade 10 - i Slagelse.

Det sker hver anden tirsdag i lige uger - første gang tirsdag d. 1. maj kl. 16.00 – 17.30. Den første gang vi mødes, er du velkommen til at tage en bog eller tekst med, der betyder noget særligt for dig.
Vi glæder os til at møde dig!

Husk det er gratis, men du skal tale med en medarbejder fra Frivilligcentret og en anden deltager i Læsegruppen inden du starter.
Har du lyst til at vide mere, så kontakt Line eller Lykke i Frivilligcenter Slagelse.
Fang os på tlf.: 20 29 89 04 / 51 40 90 73 eller mail: info@frivillig-slagelse.dk

Læsegruppen er en aktivitet i projekt ’Sammen til nye fællesskaber’, der er forankret i Frivilligcenter Slagelse.
Se mere på vores hjemmeside: www.frivillig-slagelse.dk/vores-projekter/sammen-til-nye-faelleskaber/vaer-med-i-aktiviteter