fp4Kontakt os:

Vil du være frivillig hos os?

I Frivilligcentret søger vi frivillige, der har lyst til at være en del af hverdagen på kontoret.

Overskriften for vores arbejde er at støtte, synliggøre og formidle frivilligt socialt arbejde lokalt. Vi er et nyt frivilligcenter - derfor får du rig mulighed for selv at være med til at skabe rammen om det daglige arbejde, og deltage i processen med at starte noget op helt fra bunden.

Vi søger frivillige, der i samarbejde med Friviligcentrets leder og andre frivillige, har lyst til at være med til løse både store og små opgaver. Det kan være opgaver i forbindelse med:

- At tage imod besøgende på kontoret; tage telefoner, administration af udlån af vores mødelokale
- Indsamling af information om lokale foreninger
- Arbejde med formidling og synliggørelse af ledige frivilligjobs
- Fundraising
- PR og informationsarbejde
- Planlægning og afvikling af kurser og events
- Praktiske hverdagsopgaver som fx rengøring og forplejning til møder i huset.
- Og meget mere....

Der er mange forskellige typer af opgaver i relation til Frivilligcentrets arbejde - derfor er der mulighed for at tilpasse jobbet, så det passer til netop dine interesserer og kompetencer.

Dit primære arbejdssted bliver på kontoret på Klingeberg 14. Da vi opretter lokale mødesteder i Korsør, Skælskør og Dalmose vil det også være muligt at bidrage til, at vi får skabt nogle velfungerende satellitter i de tre byer.

Vi forventer, at du har lyst til at være på kontoret min. 4 timer om ugen inden for Centrets åbningstider.

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt leder Lykke Pedersen på mail info@frivillig-slagelse.dk eller på tlf. 51 40 90 73. Du er også meget velkommen til at kigge ind på kontoret.